Søgemaskiner & søgekataloger
S
øgemaskiner kan deles op i to overordnede grupper inden for søgemaskineoptimering. Den første gruppe af søgemaskiner, der benævnes som søgekataloger eller portaler, hvor den anden gruppe af søgemaskiner benævnes under kategorien søgerobotter.
Søgekataloger
Den første gruppe er søgekataloger, typisk de nationale portaler. Det kendetegnende ved nationale portaler er, at man som bruger manuelt selv tilmelder sin hjemmeside i forhold til branchekategori. Udover branchetilmelding kan man få tilbudt den mulighed, at man kan udvælge 3 - 5 eller op til 10 søgeord, som hjemmesidens produkter eller serviceydelser skal kunne findes på.En anden væsentlig ting er, at søgekataloger ikke opdaterer sig selv, og det har betydning, hvis indholdet på hjemmesiden ændres, særligt hvis der tilføres nye produkter og ydelser.
Søgerobotter
Den anden gruppe er kategorien søgerobotter. Her taler man primært om Google, Yahoo samt Bing. Denne kategori af søgemaskiner er kendetegnet ved, at de løbende opdaterer deres databaser ved med jævne mellemrum at komme forbi hjemmesider og se, om der er sket ændringer siden sidste besøg.Da søgerobotters databaser løbende opdateres i forhold til hjemmesiders vekslende indhold samt for nye hjemmesider, betyder det, at det netop er denne type af søgemaskiner, der med størst sandsynlighed kan finde de mest repræsentative resultater ude fra hjemmesider på internettet.
Søgekataloger eller søgerobotter
Om søgemaskiner kan man forenklet sagt sige...Søgekataloger er indholdsmæssigt temmelig statiske. Man vil kun finde virksomheder, der har tilmeldt sig, - og herved får man kun sjældent vist bredden og dybden af søgeresultater i forhold til, hvad internettet reelt kan tilbyde.
Søgerobotter derimod opdaterer løbende deres databaser, i forhold til de hjemmesider som søgerobotterne besøger ude på nettet. Selv helt nyoprettede websites fremkommer i søgeresultater efter kort tid.
Hvad er vigtigst, hvad bør der satses på?
Det ligger lige for at fremhæve, at der naturligvis bør satses på markedsføring i søgemaskiner dvs. søgerobotterne, alene af den grund, at de samlet genererer 70 - 90% af al den trafik, som kommer til virksomheders hjemmesider.Her er der primært tale om Google's AdWords samt Bing's annoncemuligheder.
Knap så enkelt bliver det vedrørende søgekataloger.
Alt afhængigt af branche, er nogle søgekataloger mere egnede end andre. Vi kan fremhæve kunder, der er tilfredse med de penge, som de har brugt på at få en større synlighed, og vi kan fremhæve eksempler på det modsatte, forstået derhen, at kunder har valgt et mindre gunstigt søgekatalog.Er man i tvivl om, hvilket søgekatalog, der er det rigtige for ens virksomhed, er det altid en god ide først at forhøre sig. Man kan også søge vores neutral rådgivning, der vil kunne vejlede om, hvor det er mest hensigtsmæssigt, at virksomheden få sin synlighed.
Konklusionen om søgemaskiner
Søgemaskiner- søgerobotter som Google, Bing og Yahoo skal prioriteres først.Det er fra søgerobotter, den største mængde trafik vil komme.
Størrelsesmæssigt taler vi om 80 - 90% af alle besøgende vil komme via Google, Bing og Yahoo.
Et andet og vigtigt argument omkring søgerobotter er, at f.eks. Google har meget store markedsandele, når det handler om at være leverandør af søgeresultater til de mindre søgekataloger.
Man kan således sige, at har man en god synlighed på Google, vil det også have en positivt afsmittende effekt i søgekatalogerne, fordi flere af disse henter informationer fra bl.a. Google eller Bing.
Har man en god synlighed i søgerobotterne, kan man føle sig rimeligt sikker på, at man vil være tæt på sin potentielle kundegruppe, omvendt desto mindre en virksomheds synlighed er i f.eks. Google, Bing eller Yahoo desto længere vil virksomheden også være fra nye kundeemner.